Tlf. 31 69 05 50 hello@beneath.dk
Case study

Aarhus 2017

Aarhus er udpeget som Europæisk kulturhovedstad i 2017. Byen og regionen bliver spækket med kultur og events indenfor bl.a. kunst, teater, dans, musik, litteratur, gastronomi, arkitektur og design.

www.aarhus2017.dk

Opgaven


I forbindelse med at Aarhus er udvalgt som Europæisk kulturhovedstad i 2017, havde de brug for et website til at samle informationer og formidle nyheder. Ligeledes skulle det være en platform, hvor befolkningen kunne finde alle de events, der kommer til at foregå i 2017.

Websitet er dog allerede aktuelt i 2015, som en del af at få spredt kulturbegivenheden ud i regionen. En stor del af opgaven, har bestået i at lave en brugervenlig løsning til en bred målgruppe. Løsningen skulle rumme en høj grad af identitet, som samtidig kan være med til at løfte byens og regionens internationale profil.

Der har været stort fokus på at sikre en ensartethed i den visuelle identitet på tværs af de mange kanaler, hvor befolkningen møder Aarhus 2017, både online og i bybilledet. Den visuelle identitet er først og fremmest meget fleksibel pga. de mange sammensætningsmuligheder. Den består af friske farvekombinationer og streger, der sammen med skrifttypen, skiller sig ud og er med til at skabe en tydelig genkendelighed.

Uddrag af designet

Events - Designet til mange scenarier



Events er hele omdrejningspunktet for Aarhus 2017, set fra de besøgendes perspektiv. Derfor har fokus været på at lave en optimal brugeroplevelse i forhold til at finde events, læse om dem og sammensætte sin egen liste af de events, man ønsker at gemme.

I designet er filtreringen gjort brugervenlig. Dette indebærer at finde events uanset om det drejer sig om et enkeltstående event, eller events på forskellige dage og tidsrum, samt med forskellige priser og lokationer.

Brugervenlighed og forståelse før design


Vi har afsat en stor del af tiden på at sætte os ind i den brede målgruppe og de mange interessenters behov. Både i forhold til hvilke informationer som vises på et event, samt hvordan man grupperer og organiserer indhold i et flow og i en rækkefølge, der giver mening for den besøgende.

Dette har blandt andet været fundamentet for at udarbejde filtreringsfunktionen, som hurtigt sporer den besøgende ind på de events der ledes efter. Samtidig kan den besøgende finde alt information om et event på én eventside, i stedet for at oprette det samme event flere gange pga. de mange eventscenarier med datoer, priser, lokationer osv.

Vi har fokuseret på at trække den minimalistiske stil med farvekombinationerne ind på websitet. Stilen er blandet med grafiske elementer, som eksempelvis stregerne, som er en stor del af identiteten og udtrykket. Vi har bl.a. hentet inspiration fra magasiner og samtidig brudt med webnormerne, for at give så meget plads til identiteten som muligt. Dog uden at gå på kompromis med brugervenligheden. Selve logoet og skrifttypen, Flavin, er designet af e-Types.

Overskrifter: Flavin

Brødtekst: Source Sans Pro

Dynamically conceptualize visionary total linkage before prospective experiences. Dynamically restore user friendly internal or "organic" sources through orthogonal customer service. Monotonectally facilitate intermandated catalysts for change for enterprise-wide benefits.
Link ved brødtekst

Call-to-action knapper

Eksempler på farvekombinationer

Udtalelse

Det siger Aarhus 2017

Bent Sørensen

Bent Sørensen

Head of Communication Designet af Aarhus 2017’s website har været meget vigtigt, og vi synes, det lever op til alle vores forventninger om at skabe genkendelighed, overblik og inspiration. Der har været tænkt på selv den mindste detalje, både i forhold til blikfang, responsivitet og visningen af events.
Hovedrollen

Kontakt os

Nicklas Brønd Design og UX Mød Nicklas