Tlf. 31 69 05 50 hello@beneath.dk

Kim Dolleris

Partner, daglig leder & digital designer

Kim er vores alle sammens “store leder” - eller det kalder vi ham i hvert fald. Han startede Beneath i 2008 og siden da er biksen vokset til adskillige ”superhelte”. Kim elsker nye teknologier og med mange års erfaring i branchen, kombineret med en solid nysgerrighed om, hvad der rører sig online, er Kim blevet lidt en ”jeg kan det hele” kind of guy. Digital design, tryksager, logoer, frontend, you name it. Han blev sågar kaldt ”Danmarks ubestridte bedste designer” af en kunde engang. Den historie har vi på kontoret hørt tusindvis af gange.

Når vi skal pille Kim ned på jorden igen, så driller vi ham med dengang, hvor han forsøgte at male vores ene væg med whiteboard-maling, så den kunne bruges til at tegne på. Skønt de gode intentioner, har væggen stået med revner og uudslettelige tuschmærker lige siden. Håndværker bliver han nok aldrig.

Kim har en fortid som ferm graffiti-kunstner, og så er han en ægte 8210-dreng - også selvom han godt nok for nyligt er flyttet til Tranbjerg med familien. Nå ja, og så er Kim vel Danmarks største fan af Star Wars.

Han elsker gadgets og købte engang et ur på Kickstarter, der kunne fortælle hvor mange år, han havde tilbage. Den sagde 21, og på mistænkelig vis har vi ikke set uret lige siden. Måske han skulle skære lidt ned på de mange Red Bulls..?

En gang imellem finder man Kim som oplægsholder, hvor han bl.a. kan finde på at tale om emotionelt design og de nyeste web-tendenser. Det er bl.a. sket på Marketing Camp, Webjuice og på Novicells seminarer.

Kim har i tidernes morgen en uddannelse som mediegrafiker, hvorfor han stadig er helt forelsket i det trykte medie. Dette udspiller sig bl.a. i fritiden, hvor der sælges plakater under navnet Dybsort.

Kontakt mig

Send mail

eller

+45 20961396

4 hurtige om Kim

Hvad er Kims største styrker

UI/UX, Workshops, Identiteter, Illustrationer, Frontend, Konceptudvikling, Undervisning, Grafisk design.

Hvad er Kims 3 favorit websites

Fubiz.net Mashable.com Smashingmagazine.com

Fun fact

Er stadig teenage-forelsket i Jessica Alba fra Flipper.

Hvem er Kims yndlingssuperhelt

Spiderman.

Superholdet bag

Vi ligner måske ikke superhelte, men bag facaden gemmer der sig nogle knalddygtige og ambitiøse digitale designere.

Kim Dolleris
Partner, daglig leder & Digital designer
Læs mere
Martin Haun
Konverteringsspecialist
Læs mere
Jakob Kjeldtoft
UX-specialist
Læs mere
Michael Østergaard
Digital designer
Læs mere
Nicklas Brønd
Digital designer
Læs mere
Josefine M. Pedersen
Digital marketing manager
Læs mere
René Albertsen
Digital designer
Læs mere
Isa Kinne
Digital konceptudvikler
Læs mere
Jade Elisabeth Watson
Mediegrafikerelev
Læs mere
Christian Lauridsen Færch
Frontend Designer
Læs mere
Stefan Winther
Grand Master Web & Tech Dude
Læs mere